Background

INTRODUKTION TIL BOGEN

De sidste par år har man gentagne gange mødt overskrifter i danske medier som Her er dagens tavleforedrag aflyst (Politiken, 7. januar 2014) og Skolegangen på hovedet (TV2 Østjylland, 23. april 2015). I artikler og nyhedsindslag i fjernsynet er Flipped Classroom blevet positivt beskrevet som en undervisnings- form, der gør eleverne mere aktive i timen på en ny og innovativ måde. Mediernes dækning har for det meste handlet om det forhold, at eleverne forbereder sig hjemme ved hjælp af en video, for så at møde op i klassen for at arbejde med emnet. Her har mange medier endda beskrevet det, som at eleverne får undervisning hjemme og laver lektier i skolen.

Denne fremstilling er i bund og grund ret simpel, men den har alligevel fået rigtig mange til at forholde sig til Flipped Classroom. Lærere har eksperimenteret med at lave videoer til deres undervisning, forlag har omformuleret deres brug af videoklip i digitale undervisningsmaterialer til at være Flipped Classroom, og på konferencer, messer og pædagogiske dage har Flipped Classroom været på plakaten som den nye trend, alle bare ville høre mere om.

Forståeligt nok har der i den offentlige opmærksomhed ikke været mulighed for at fordybe sig i potentialerne ved en didaktik, der knytter sig til Flipped Classroom. Hvis man har været nysgerrig efter et mere indgående kendskab til Flipped Classroom, har man til gengæld kunnet følge nogle af de lærere, undervisere og andre skolefolk, der har beskrevet metoden igennem blogindlæg, YouTube-videoer og egne bogudgivelser. Der har nemlig været mange, der ud over at flippe deres under- visning også har forsøgt at formidle mulighederne ved tilgangen. En gruppe af de mest fremtrædende af disse mennesker udgør forfatterholdet på denne antologi, og antologiens hensigt er at præsentere erfaringer, undersøgelser og beskrivelser, som både kan inspirere til og kvalificere brugen af Flipped Classroom i danske skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og alle andre institutioner, hvor der arbejdes med læreprocesser.

Det, som du vil bemærke, når du begynder at læse kapitlerne, er, at forfatterne ikke er helt enige om betegnelsen for det emne, der udgør denne bog. Nogle kalder det Flipped Class- room, som jeg har gjort her i introduktionen, og andre kalder det Flipped Learning. Hvorfor nu det? Er der forskel på de to begreber?

Det afhænger i de fleste tilfælde af, om vi kigger på de to begreber med danske eller amerikanske øjne. Det viser sig nem- lig, at de danske lærere, der taler om Flipped Classroom, for det meste taler om det samme som de danske lærere, der taler om Flipped Learning. Det skyldes nok, at de to begreber blev introduceret bredt i Danmark på nogenlunde samme tidspunkt. Der er altså opstået en dansk sammenblanding af de to begreber. I USA, hvor tilgangen allerede i slutningen af 00’erne blev beskrevet som Flipped Classroom, taler man om, at Flipped Classroom er udgangspunktet for den model, der i sidste ende gerne skulle føre til Flipped Learning. Flipped Learning er for mange amerikanske lærere altså en videreudvikling af Flipped Classroom. Det skal vi dog passe på med at konkludere i en dansk sammenhæng, da der eksisterer en begrebssammenblanding.

I virkeligheden har det ikke den store betydning, hvad vi vælger at kalde det. Rigtig mange kan bedre lide ordet learning, da det signalerer proces og udvikling, mens andre bedre kan lide classroom, da Flipped Classroom var den oprindelige betegnelse for en tilgang, der kan indeholde mange forskellige konkretiseringer, som blandt andet Flipped Learning. Vi tager ikke diskussionen om den bedste betegnelse i denne bog, men forsøger i stedet for at vise et bredt billede af, hvordan det at flippe sin undervisning lige nu beskrives på mange forskellige måder af lærere mange forskellige steder i uddannelsessystemet. Derfor er dette en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, og udgangspunktet for redigeringen af bogen har været, at vi sagtens kan bruge begge begreber inden for samme omslag.

Den første del af bogen giver først en introduktion til emnet i en dansk kontekst. Vi skal dernæst kigge på den danske lærer- rolle, hvad der kendetegner en flippet undervisning, hvordan elevcentreret undervisning kræver mere end en strukturel ændring af undervisningen, og derudover skal vi stifte bekendtskab med to didaktiske modeller, der er udviklet til flipped-til- gangen.

Bogens anden del breder emnet ud og kigger på en række områder, som er interessante i forhold til undervisning og læring i relation til Flipped Classroom og Flipped Learning. Hensigten med denne del af bogen er at perspektivere til fokusområder, som vi i forvejen beskæftiger os med i skolen. Det kan være evaluering, differentiering og målstyret undervisning. Derudover vil anden del fokusere på nogle af de muligheder, der er for at bruge tekniske og digitale redskaber til blandt andet at lave quizzer, videoer og online undervisning i relation til Flipped Classroom og Flipped Learning.

Den afsluttende tredje del af bogen indeholder to kapitler med beretninger fra en flippet hverdag i henholdsvis grundskolen og gymnasiet. Her vil forfatterne beskrive nogle af de konkrete udfordringer og erfaringer, som de har haft i forhold til at implementere en undervisning med videointroduktioner og større fokus på elevens aktive deltagelse i læreprocessen.

En stor tak til alle forfattere, som hver især har bidraget med deres viden og kompetencer. Resultatet af forfatternes arbejde er en bog, der beskriver Flipped Classroom og Flipped Learning i en dansk kontekst med mange forskellige indgangsvinkler. Budskabet er: Flip din undervisning!

Anders Schunk, redakør, april 2016